FAQ – Ofte Stillede Spørgsmål

Vil du shoppe?

TIMBAGO er en app, hvorigennem butikker kan vise dig butikkens varer og tilbud samt sende dig nyhederne fra butikken. Du kan følge butikker eller indtaste de varekategorier der interesser dig og få besked, når butikkerne ligger nyheder og tilbud på TIMBAGO, der passer lige til dig.
Med TIMBAGO kan du gå på opdagelse, blive inspireret til at finde gode tilbud og nye butikker. Du kan filtrere og søge efter en specifik kategori, vare eller rabat og finde tilbud lige efter dine behov.
Du kan ”like” eller reservere en vare og hvis butikken tilbyder det, kan du købe en vare med det samme. Derudover bliver du automatisk opdateret med nyheder og tilbud fra de butikker, du følger og du vil modtage forslag til varer, der passer til de interesser, du har indtastet i din profil.
TIMBAGO kan findes og downloades i App Store eller Google Play på din iOS eller Android telefon eller på din tablet. Så snart du har downloadet app’en kan du oprette et login og gå i gang med at shoppe. Du kan tilmelde dig via telefonnummer, e-mail eller via Facebook (hverken dine reservationer, køb eller likes vil blive vist nogen steder).
Ja, vælg i App Store "iPhone Apps" og søg efter TIMBAGO.
Hovedmenuen finder du i venstre hjørne. Herfra har du adgang til at finde nye varer og butikker, og under ”Find varer” og ”Find butikker” kan du øverst i højre hjørne foretage søgninger. Ved ”Find varer” kan du f.eks. indtaste præcis hvad du søger efter, ved at indtaste kategori, str., osv. Eksempelvis Tøj til kvinder, str. M med en minimumsrabat på 20%.
Når du har tilmeldt dig og er logget ind på TIMBAGO kan du ”like” varer og ”følge” butikker, se dine likes, hvilke butikker du følger, samt reservere og købe dine varer - så der er mange fordele ved at logge på TIMBAGO.
Finder du et godt tilbud, kan du ”like” varen ved at trykke på hjertet. Alt hvad du ”liker”, bliver gemt på din profil under ”Gemt af dig”, så du nemt kan finde det igen, når du skal shoppe.
Finder du en butik der er interssant for dig, kan du med fordel trykke ”Følg” og så vil du fremover modtage en besked, når butikken lægger nye varer og tilbud på TIMBAGO eller sender nyheder til kunderne.
Når du har fundet en vare, du gerne vil købe, kan du vælge ”Reservér”. Varen vil blive lagt til side i 2 timer og inden for de 2 timer skal du selv møde op fysisk i forretningen og gennemføre købet.
Har du ikke mulighed for at møde op i forretningen, kan du ved hjælp af ”Køb”-knappen købe varen direkte over TIMBAGO og få fragtet varen hjem, hvis forretningen tilbyder dette, eller hente den i butikken, når der passer dig. Evt. forsendelsesgebyr varierer fra butik til butik, og er et beløb butikken selv fastsætter. I TIMBAGO kan du betale med VISA/Dankort, Mastercard og American Express. Køber du en vare på TIMBAGO, modtager du en bekræftelse fra butikken, når varen er lagt til side til dig, til afhentning eller forsendelse.
Når du reserverer en vare er der max 2 timer, fra du har reserveret den, til du skal møde op i forretningen og gennemføre købet. Reserverer du en vare på TIMBAGO, modtager du en bekræftelse fra butikken, når varen er lagt til side til afhentning.
Hvis du har butik, kan du nederst i hovedmenuen finde ”Er du butiksejer?” og oprette din butik, herefter oprette varer, tilbud m.m.
TIMBAGO benytter en ekstern leverandør til betalinger, der tager sikkerhed meget alvorligt. Kortholderens data lagres ved hjælp af en af de mest avancerede krypteringsmetoder rådighed. Vores leverandør bruger flere krypteringsnøgler, der er gemt på forskellige fysiske serverer. En datatyv vil ikke være i stand til at gøre brug af oplysninger stjålet fra en database uden også at have nøglen. Datalageret, hvor kortindehaverens data opbevares, kan ikke sluttes til via internettet.
Returreglerne varierer fra butik til butik, så det er vigtigt, du selv læser returreglerne for butikken, der sælger, når du køber en vare. Det er butikkens ansvar at skrive om returreglerne i TIMBAGO. Ved alle spørgsmål vedr. returregler for en butik i TIMBAGO, skal der rettes henvendelse direkte til butikken. Butikkens kontaktdetaljer kan du finde i TIMBAGO.
Leveringstiden varierer fra butik til butik. Hvis du har valgt at få fragtet en vare hjem, er det vigtigt at tjekke den leveringstid, butikken oplyser under ”Forsendelse”. Det er butikkens ansvar at skrive om leveringstid i TIMBAGO. Ved alle spørgsmål vedr. leveringstid for en butik i TIMBAGO, skal der rettes henvendelse direkte til butikken. Butikkens kontaktdetaljer kan du finde i TIMBAGO.
Dine køb i TIMBAGO er gennemført når du har købt og betalt varen og du har modtaget bekræftelse fra den butik, hvor du har købt varen. Umiddelbart derefter vil du kunne hente varen i butikken. Herefter kan du koordinere med butikken, såfremt at du har specielle ønsker til afhentningstidspunkt.
Hvis du oplever at leveringstiden bliver overskredet og du stadig ikke har modtaget pakken, bør du kontakte den butik, du har købt varen af. Butikkens kontaktdetaljer kan du finde i TIMBAGO.
Det er butikkens ansvar at holde butikkens informationer opdateret på TIMBAGO. Det er f.eks. butikkens ansvar at sikre at antal tilbudte varer på TIMBAGO passer og opdateres løbende, at priserne, returreglerne og leveringstiderne er korrekte.
Dine personlige oplysninger bruges kun til det formål, de er indsamlet til i forbindelse med din aktivitet på TIMBAGO.

Er du butiksejer?

Er du butiksejer vil dine kunder med TIMBAGO altid have dine varer og tilbud samt information om og nyheder fra din butik lige ved hånden, når de skal shoppe - på kundernes smartphone eller tablet.
Som butiksejer får du med TIMBAGO en enestående mulighed for at markedsføre din butik, dine varer og tilbud.
Øg din omsætning, få afsat dit varerlager og få nye kunder - sæt varer til salg til alle TIMBAGO brugere i hele Danmark.
Øg kundeloyaliteten og send nyheder til dine kunder - hold kunderne opdateret og oplys dem om f.eks. nye efterårsvarer, specielle tilbud, eller noget helt tredje. Du bestemmer selv.
Du har 100% egenkontrol 24 timer i døgnet med butikkens indhold i TIMBAGO – du kan f.eks. selv sætte pris og tidsperioden for dine tilbud og sende nyheder ud, når det passer dig.
Du kan gratis benytte alle funktioner i TIMBAGO. Sælger du en vare gennem TIMBAGO, fratrækkes et gebyr på 11% af varens pris.
Når et salg er gennemført, vil det resterende beløb blive indbetalt til din butik.
TIMBAGO kan findes og downloades i App Store eller Google Play på din iOS- eller Androidtelefon. Så snart du har downloadet app’en kan du oprette et login for dig og din butik. Til venstre finder du hovedmenuen. Knappen ”Er du butiksejer?” i bunden af menuen leder dig videre til siden for butiksejere, og herfra kan du nemt oprette og udfylde informationer om din butik. Du kan tilmelde dig via e-mail, telefonnummer eller Facebook.
Ja, vælg i App Store "iPhone Apps" og søg efter TIMBAGO.
Når du er logget på som butik, kan du finde hovedmenuen i venstre hjørne. Herfra kan du selv styre alle butikkens varer, tilbud og nyheder samt reservationer og ordrer fra kunder, som du har på TIMBAGO. Alt sammen når det passer dig, 24 timer i døgnet. Ved ”Din Butik” kan du indtaste de informationer om din butik, som du ønsker, dine kunder skal kunne se.
”Dine varer” giver dig et godt overblik over de varer og tilbud du har på TIMBAGO.
”Opret varer” giver dig mulighed for at oprette varer og tilbud til dine kunder. Du kan oprette flere af butikkens varer, og lave et godt her-og-nu tilbud der varer f.eks. kun 1 dag eller 1 uge. Det styrer du selv gennem TIMBAGO.
”Dine nyheder” giver dig et godt overblik over de nyheder du har på TIMBAGO.
”Opret nyhed” giver dig mulighed for at sende nyheder til dine kunder, hvilket kan være med til at give din butik en større kundeloyalitet.
Det kan være nyheder om nye varer, specielle tilbud, kundearrangementer eller noget helt tredje, du ønsker at informere dine kunder om.
Under “Kundehåndtering” kan du se ordrer og reservationer fra dine kunder. Her kan du behandle reservationer og ordrer og arkivere dem, så snart kunden har afhentet sine varer, eller du har afsendt dem.
Fra hovedmenuen kan du trykke på din butik og du vil se “rediger butik”og dine butiksdetaljer. Under ”rediger butik” finder du en statistik over antal varer og nyheder, du har oprettet. Du kan se, hvor mange likes din butik har, hvor mange der følger din butik og ikke mindst antal reservationer og salg din butik har fået gennem TIMBAGO.
På ”rediger butik” kan du her se hvilken information du kan indtaste for din butik.
Du kan vælge op til to kategorier, så kunderne nemmere kan finde din butik. Og du kan indsætte op til 3 billeder for butikken. Dine åbningstider kan du indtaste og ændre når det passer dig, så dine kunder ikke går forgæves… og du kan lave en beskrivelse af butikken til kunderne. Ønsker du at sælge varer, kan du gennem TIMBAGO vælge det generelt for butikken, og vil du tilbyde at sende dine solgte varer til en kunde i f.eks. en anden by, kan du også vælge det og indtaste en standardforsendelses pris. Salg og forsendelse kan også oprettes for den enkelte vare i menuen ”opret varer”.
Fra hovedmenuen kan du trykke ”opret varer”. Her har du mulighed for at vise butikkens varer, sætte dem til salg og måske endda lave et godt tilbud.
Du bestemmer selv, hvad du vil du oprette, og du kan efterfølgende altid selv kontrollere dine varer og tilbud fra menupunktet ”Dine varer” i hovedmenuen.
Her kan du indtaste en titel, en varebeskrivelse og indsætte op til 3 billeder.
Ønsker du at lave et tilbud, kan du udover normalpris indtaste en nypris.
Indtast en kategori for varen, og angiv størrelser og antal. Du kan altid nemt ændre antallet af varen på TIMBAGO og koordinere med varerne i butikken. Dette sker også via ”Dine varer” i hovedmenuen.
Laver du et godt tilbud, kan du bestemme om tilbuddet kun skal være til dem, der følger din butik og belønne deres loyalitet med et særligt tilbud.
Du kan selvfølgelig også vælge at tilbuddet skal være offentligt, så vil det være synligt for alle på TIMBAGO.
Du kan altid under din butik i hovedmenuen, se hvor mange, der følger butikken.
Vælger du at sælge varen igennem TIMBAGO, kan du vælge at sende varen til kunden, eller om kunden skal afhente varen i butikken. Sælger du en varer gennem TIMBAGO, fratrækkes et gebyr på 11% af varens pris.
Når et salg er gennemført, vil det resterende beløb blive indbetalt til din butik.
Du kan frit skrive detaljer om pris og tid for levering, samt returreglerne for butikken.
Sæt en start- og slutdato for den tid varen skal være på TIMBAGO.
Via ”Dine varer” i hovedmenuen vil du altid have et overblik over hvilke tilbud, der har overskredet slutdatoen og se hvilke varer butikken har aktive på TIMBAGO.
Ønsker du at give tilbuddet mere fokus, kan det placeres i toppen af butikkens varer der vises til kunderne på din butik.
Fra hovedmenuen kan du trykke ”opret nyhed”. Her har du en nem måde at sende nyheder til dine kunder.
Hold dem orienterede om f.eks. nye efterårsvarer, kundeaftener, gode tilbud eller andre gode nyheder, der kan give nye og eksisterende kunder værdi.
Her kan du indtaste en titel, en nyhedsbeskrivelse og indsætte op til 3 billeder.
Du kan bestemme, om nyheden kun skal være til dem, der følger din butik og belønne deres loyalitet med en god nyhed, eller om det skal være offentligt for alle på TIMBAGO, og dermed kan ses af alle under butikkens nyheder.
Ønsker du at give nyheden mere fokus, kan det placeres i toppen af butikkens nyheder. Sæt en start- og slutdato for den tid nyheden finder sted og skal være på TIMBAGO. Via ”dine nyheder” i hovedmenuen vil du altid have et overblik over hvilke nyheder der har overskredet slutdatoen og se hvilke nyheder butikken har aktive på TIMBAGO.
Fra hovedmenuen kan du trykke på ”Kundehåndtering”. Herunder finder du "Reservationer” og ”Ordrer”. Her har du et godt overblik over hvilke reservationer og ordrer din butik har fået på de varer, du har på TIMBAGO.
Her kan du behandle reservationer og ordrer, dvs. annullere eller godkende reservationer og ordrer, samt arkivere ordrer, når varerne enten er afhentet eller afsendt. Så snart en kunde har reserveret eller købt en af dine varer via TIMBAGO, vil du modtage en notifikation og en e-mail fra TIMBAGO.

• Under ”Reservationer” kan du se, hvilke varer der er reserveret, hvilke reserverede varer, du har bekræftet, samt om de er afhentet.
Har en kunde reserveret en vare, har kunden 2 timer til at komme og købe varen fysisk i din butik – ellers udløber reservationen automatisk.

• Under ”Ordrer” kan du se, hvilke ordrer der er kommet, hvilke ordrer du har godkendt samt om varerne er afhentet af kunden eller sendt til kunden.
Alle dine varer og tilbud befinder sig under ”Dine Varer” i menupunktet i hovedmenuen.
Du styrer selv dine varer og tilbud og kan til enhver tid redigere og ændre i pris og tidsfrist.
Kunderne kan købe en vare af dig direkte gennem TIMBAGO. Sælger du en vare gennem TIMBAGO, fratrækkes et gebyr på 11% af varens pris.
Vedr. levering til kunden har du 2 valgmuligheder:
• Som standard kan kunden selv afhente varen fysisk i din forretning
• Du har også mulighed for at vælge at sende varen til kunden. Vil du tilbyde at sende varer til kunder der f.eks. bor i en anden by, kan du indtaste en standardforsendelsespris for din butik. Du fastsætter selv forsendelsespriser, forventet leveringstid og returreglerne, når du opretter den enkelte vare under ”Opret vare”

Når du får dit første salg på TIMBAGO, vil du modtage en mail som du skal besvare med angivelse af den bankkonto, hvortil betaling fra TIMBAGO skal overføres.
Når en kunde har købt en af dine varer via TIMBAGO, vil du modtage en notifikation fra TIMBAGO.
Så snart du ser dette, skal du lægge varen til side til kunden samt gå ind under ”Ordrer” i menupunktet "Kundehåndtering" på TIMBAGO og godkende salget.
Hvis varen skal afhentes af kunden, skal du ved afhentningen trykke "Arkivér" på ordren.
Hvis varen skal afsendes, skal du først arkivere ordren, når varen er afsendt.
Salget er gennemført når ordren er arkiveret, og det er først på dette tidspunkt, at pengene bliver trukket fra kundens betalingskort.
Hver måned får du en oversigt over dine salg på TIMBAGO. Oversigten er også din faktura, så du kan se hvad der er betalt i gebyr til TIMBAGO.
Du får således hver måned overført dine salg på TIMBAGO fratrukket gebyret. Pengene indsættes på den angivne bankkonto.
TIMBAGO benytter en ekstern leverandør til betalinger, der tager sikkerhed meget alvorligt. Kortholderens data lagres ved hjælp af en af de mest avancerede krypteringsmetoder der er til rådighed. Vores leverandør bruger flere krypteringsnøgler, der er gemt på forskellige fysiske serverer. En datatyv vil ikke være i stand til at gøre brug af oplysninger stjålet fra en database uden også at have nøglen. Datalageret, hvor kortindehaverens data opbevares, kan ikke sluttes til via internettet.
Det er din butiks ansvar at holde butikkens informationer opdateret på TIMBAGO. Det er f.eks. butikkens ansvar at sikre at antal tilbudte varer på TIMBAGO passer og opdateres løbende, samt at priserne, returreglerne og leveringstiderne er korrekte.
Kundens personlige information som navn, email, telefonnummer og adresse må kun benyttes i forbindelse med kundens ordrer på TIMBAGO.